Taiyo
Taiyo udvikler og producerer automationsprodukter til industrien, særligt hydrauliske og pneumatiske aktuatorer og cylindre samt udvalgte, specialiserede pneumatikkomponenter. Produkterne bruges typisk dér, hvor der stilles krav til driftssikkerhed, gentagelsesnøjagtighed og robust mekanisk konstruktion.
Historie og tilknytning til Parker
Taiyo blev etableret i 1933 i Osaka, Japan. I 2002 indgik Taiyo en business alliance med Parker Hannifin, hvor Parker købte en andel af virksomheden. I 2012 overtog Parker Hannifin resten af Taiyo, og brandet er i dag en del af Parker Hannifins pneumatik- og automationsprogram.
Hvad kendetegner Taiyo-produkter?
Taiyo er kendt for effektiv ydeevne og en konstruktion, der er velegnet til krævende miljøer og kontinuerlig drift. Programmet omfatter flere produktlinjer fra standardmodeller til kundetilpassede løsninger, hvor f.eks. slaglængde, monteringsform, materialevalg eller sensortilpasning kan være afgørende.
I praksis ses Taiyo ofte i maskiner til produktion og montage, hvor cylindre/aktuatorer indgår i håndtering, fiksering eller lineær bevægelse.

Taiyos gamle logo inden de blev en del af Parker Hannifin.

Rådgivning og levering via Hymatik
Hos Hymatik hjælper vi med at vælge den rigtige cylinder/aktuator ud fra applikation, belastning og montage, og vi kan også rådgive om kompatible pneumatikkomponenter i samme løsning.