En samlet løsning, der gør jeres hverdag lettere    

Hos Hymatik kan du bestille ét varenummer og modtage et komplet, kundetilpasset kit med præcis de komponenter, du har brug for. Vi samler, pakker og mærker alle komponenter efter jeres specifikation, så modtagelse, montage og kvalitetssikring bliver enkel, hurtig og sikker. Du slipper for at koordinere med flere leverandører, minimerer administrative omkostninger og får en løsning, der styrker både drift og kvalitet.                               

Et kit sikre kvalitet og sporbarhed 

Hvert kit leveres med batch-nummer, så du kan spore historikken på de enkelte komponenter. Det gør det nemt at dokumentere kvalitet, håndtere eventuelle afvigelser og leve op til krav fra kunder. Vores brede sortiment gør det muligt at kombinere mange komponenttyper, eksempelvis forskellige længder af hydrauliske slangesæt, i ét samlet varenummer, der dækker hele ordren.

Optimer lager og logistik efter LEAN-principper

Når du samler produkter i kits, reducerer du antallet af lagerlokationer og gør pluk og pakning enklere. Færre varenumre betyder hurtigere håndtering, mindre spildtid og færre fejl. I produktionen står kun de nødvendige komponenter til rådighed, så afvigelser bliver synlige med det samme. Resultatet er højere produktivitet, bedre flow på samlebåndet og en mere stabil montageproces, der understøtter LEAN og kontinuerlige forbedringer.

Sådan arbejder vi – fra behov til leveret kit

Vi starter med en kort behovsafdækning, hvor vi gennemgår forbrug, specifikationer og emballagekrav. Et kit egner sig bedst hvis det drejer sig om en fast sammensætning af varer/komponenter, så det er det samme hver gang. Herefter sammensætter vi kittet, definerer mærkning og aftaler leveringsformat og frekvens. Når du bestiller, håndterer vi indkøb, kvalitetskontrol og pakning, så du modtager et færdigt kit, klar til brug.

Hvad kan et kit indeholde?

Et kit kan omfatte hydrauliske slanger i definerede længder, fittings, koblinger, ventiler, manometre, O-ringe, pneumatikkomponenter mm. Alt pakket i én kasse, på én label og med ét varenummer.

 



Kit med kundespecifikke komponenter 

Færdigt kit klar til afsendelse 

 
Besøg vores webshop her