Året der gik 2024 i Hymatik
Tak for et fantastisk 2024 – vi ser frem til et spændende 2025
Når vi ser tilbage på 2024, er det med stolthed og taknemmelighed. Året har været fyldt med store milepæle, spændende udvikling og et styrket samarbejde med både kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
En af de største højdepunkter var, da vi i oktober slog vores all-time omsætningsrekord. Det markerer en vigtig milepæl for Hymatik og viser, at vores fokus på at levere kvalitet og værdi til vores kunder, gør en forskel.
Udvidelser og styrkelse af produktområder
I løbet af året er vi blevet udvalgt af Parker til at udvide vores aktiviteter inden for elektromekanik, instrumentering og pakninger, som nu supplerer vores allerede stærke kerneområder – hydraulik, pneumatik og filtre. Med Danmarks største lager af instrumenteringsfittings og rør har vi øget vores fleksibilitet og sikret hurtigere levering til vores kunder.
For at styrke både vores eksisterende og nye produktområder har vi budt Emilie velkommen som ny ekstern sælger. Hun arbejder målrettet på at præsentere vores kunder for mulighederne inden for hele vores produktprogram, så vi kan fortsætte med at levere skræddersyede løsninger, der matcher jeres behov.
Klimaregnskab og indsigt til vores kunder
I 2024 meldte vi os ind i Odense Klimapartnerskab. Et vigtigt fokusområde for os er at arbejde hen imod udarbejdelsen af et klimaregnskab for Hymatik. Dette vil give os mulighed for at dele værdifuld indsigt med vores kunder om klimaaftrykket på de varer, de køber, så de kan bruge denne viden til at afrapportere deres egne bæredygtighedsindsatser.
CRM-system: Bedre overblik og tættere kontakt
I 2024 tog vi vores nye CRM-system i brug, og det har allerede haft en stor indflydelse på vores måde at arbejde på. Systemet giver os et bedre overblik over vores kunder og projekter og gør det muligt for os at tilbyde en endnu mere personlig og effektiv service. I 2025 vil vi fortsat udvikle og optimere systemet, så det bliver et endnu stærkere værktøj til at styrke samarbejdet med vores kunder. Alle fremtidige mails bedes derfor sendes til ps@hymatik.com, hvor vores produktspecialister og salgspersonale sidder klar til at give et hurtigt svar.
Interne forandringer
På medarbejdersiden har vi også oplevet nogle spændende forandringer. Maiken har valgt at forfølge en uddannelse og har derfor opsagt sin stilling, vi er dog allerede glade for at kunne præsentere vores nye interne salgsmedarbejder Daniel, som starter den 3. februar 2025. Vi ser frem til at styrke vores team yderligere og fortsætte med at levere den bedste service til jer.
Vi ser frem mod 2025
Med blikket rettet mod 2025 har vi store planer og ambitioner. Vi vil fortsætte med at udvikle vores virksomhed og skabe endnu tættere relationer til vores kunder og samarbejdspartnere. Emilie står klar til at komme ud og præsentere Hymatik, vores produkter og vores nye tiltag – så tøv ikke med at tage fat i os, hvis I ønsker et besøg.
Vi glæder os til et nyt år med fortsat vækst, tæt samarbejde og fælles succes. Tak fordi I er en del af vores rejse – vi kunne ikke gøre det uden jer!
Rigtig godt nytår!
– Hymatik-Teamet