Året der gik 2025 i Hymatik

Tak for et begivenhedsrigt 2025. Vi ser frem mod 2026

Når vi ser tilbage på 2025, er det med både stolthed og taknemmelighed. Året har været præget af udvikling, investeringer og nye muligheder, men først og fremmest af stærke relationer til kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

Hos Hymatik arbejder vi hver dag for at levere høj faglighed, tilgængelighed og løsninger, der gør en forskel i vores kunders hverdag. 2025 har på mange måder været et år, hvor vi har styrket fundamentet for fremtiden.

 

 

Digital udvikling og nye arbejdsgange

I 2025 tog vi et markant skridt videre på vores digitale rejse. AI og automatisering er nu blevet en integreret del af vores daglige arbejdsgange og understøtter både vores CRM- og ticket-system, som blev lanceret i 2024.

Vores tilgang til digitalisering er klar. Det handler ikke om at reducere medarbejdere, men om at bruge vores kompetencer endnu bedre og skabe mere værdi i både interne og eksterne processer.

Fire medarbejdere er i løbet af året blevet uddannet i AI-værktøjer og har allerede udviklet konkrete løsninger, der skaber værdi i hverdagen. Blandt andet har vi udviklet en ny scannerapp, som effektiviserer både interne og eksterne arbejdsgange og processer i samarbejdet med vores kunder.

Hos os er AI ikke en teori.
Det er dokumenteret praksis.

Arbejdet med AI og automatisering har ført til, at Hymatik er blevet indstillet til Årets Digitale SMV. Det er vi naturligvis stolte af, og vi håber på at være blandt de tre virksomheder, der ender med at blive nomineret til Årets Digitale SMV i et felt med mange dygtige SMV’er.

I løbet af året har vores direktør, Michael Harder, også deltaget i en podcast i samarbejde med Erhvervshus Fyn, hvor han deler erfaringer fra vores digitale omstilling og de overvejelser, der ligger bag.

Hør podcasten her

 

Nye forretningsområder og udvidet sortiment

I 2025 har vi udvidet vores forretning med tre nye produktområder: elektromekanik, seals og filtrering.

Vi er blevet udnævnt og certificeret af Parker til at føre disse produktlinjer, hvilket vi ser som en vigtig anerkendelse af vores faglighed og setup. Udvidelsen betyder, at vi i dag kan tilbyde endnu flere specialiserede løsninger og samle flere behov ét sted for vores kunder.

Udover slanger og fittings oplever vi særligt inden for instrumentering og elektromekanik en tydelig fremgang. Antallet af forespørgsler er steget markant, og vi ser et voksende segment, som vi forventer at udvikle yderligere i de kommende år.

 

 

 

 

Året der gik. Begivenheder og investeringer

I maj afholdt vi et velbesøgt åbent hus-arrangement med gæster fra hele landet. Den store opbakning og interesse betyder meget for os og bekræfter værdien af dialog og relationer ansigt til ansigt. Vi glæder os allerede nu til at byde en masse kunder og samarbejdspartnere velkommen til vores åbent hus i 2026.

I løbet af året har vi også investeret i en ny trykbænk til slanger. Trykbænken gør det muligt at udføre professionelle trykprøvninger og udstede testcertifikater helt op til 1500 bar. Det betyder, at vi kan tilbyde dokumenteret trykprøvning af slanger til krævende applikationer, hvor sikkerhed, kvalitet og sporbarhed er afgørende.


Læs mere om trykprøvning her.

 

Et stærkere team

2025 har også budt på positive interne forandringer. Vi har budt velkommen til Daniel, som er startet som intern salgsmedarbejder. Han er hurtigt blevet en vigtig del af teamet og bidrager med godt humør og god kundeservice i hverdagen.

Samtidig har Emilie, vores eksterne sælger, været flittigt på landevejene. Hun har været rundt og besøge mange af vores kunder, hvor hun præsenterer både vores løsninger, nye produktområder og mulighederne i vores samlede sortiment. De personlige kundebesøg er en vigtig del af vores måde at arbejde på og er med til at styrke relationerne i hverdagen.

Derudover er Szymon rykket fra kontoret og ud i butikken, hvor han nu arbejder endnu tættere på salget af hydraulik, filtre og seals. Ændringen har styrket den daglige drift og gjort os endnu mere tilgængelige for vores kunder.

 

 

Blikket rettet mod 2026

Vi har tidligere afholdt flere slangekurser, senest i november 2025, og interessen har været stor. Kurserne har givet god dialog og værdifuld videndeling, og derfor glæder vi os til at bruge 2026 på at afholde endnu flere kurser i slanger og fittings. Her vil fokus fortsat være på praktisk viden, korrekt montage og erfaringsudveksling i øjenhøjde.

Ved årsskiftet tog vi hul på implementeringen af vores nye ERP-system, som gik i luften i januar 2026. Overgangen er forløbet over al forventning, og systemet er allerede i aktiv brug i hverdagen. Det markerer et vigtigt skridt i retning af mere robuste processer, bedre overblik og en mere effektiv håndtering af ordrer, data og arbejdsgange på tværs af organisationen.

Den vellykkede overgang er i høj grad resultatet af en stor indsats internt, og vi vil gerne rette en særlig tak til hele Hymatik-teamet for det stærke samarbejde, engagement og fleksibilitet i processen. Det har været en flot fælles præstation, som giver os et solidt fundament at bygge videre på i 2026.


Tak for samarbejdet

Vi vil gerne sige tak til alle kunder, leverandører og samarbejdspartnere for tilliden og samarbejdet i 2025. Vi ser frem til 2026 med et solidt fundament og store ambitioner og glæder os til at fortsætte udviklingen sammen.

Rigtig godt nytår
Hymatik-Teamet