Hymatiks slange- og fittingsguide 

Herunder vil vi gennemgå vores slange- og fittingsguide. Vi vil komme ind på følgende:

  • Gummislanger til hydraulik
  • Slangestørrelse
  • Slangefittings
  • Tryk
  • Temperatur

Gummislanger til hydraulik

En hydraulikslange er en værdifuld del af et hydrauliksystem.

En hydraulikslange er bygget op af følgende dele:

Inderslange Det inderst lag af gummislangen har både kemiske og fysiske egenskaber, som gør den modstandsdygtig overfor væsker og arbejdsvilkår.

ArmeringSlangerne fås i 1 eller 2 (i sjældne tilfælde 3) lags flettet tekstilfibre, og i høj strækbar ståltråd eller i 4 eller 6 lags spiralvinklet ståltråd med høj strækbarhed, som kan tåle højt tryk og hvor fleksibilitet af slangen stadig beholdes.

CoverDet yderst lag af gummislangen har både kemiske og fysiske egenskaber, som beskytter armeringen mod omgivende forhold og mekanisk skade.

 

Hydraulisk gummislange

Parker har inddelt deres slanger i fire grupper baseret på tryk.

  • Push-LokLavtryks slange med nem tilslutning til fittings uden brug af specielt værktøj. Læs mere her. 
  • Lavt tryk og transport1 og 2 lags flettet tekstilfibre slange eller 1 lags flettet ståltråds slange
  • Medium tryk1 og 2 lags flettet ståltråds slange.
  • Højt tryk3 lags flettet ståltråds slange og 4 eller 6 lags spiralvinklet ståltråds slange

Afhængig af montagemetoden af slanger og fittings har Parker lavet to koncepter:

Parkrimp

  • Et komplet udvalg af flettet og spiralvinklet slanger, hvor coveret ikke skal skrælles inden montering af slange og fittings.
  • Compact Spiral” slange med patenteret intern og ekstern ”Bite the Wire” teknologi.

ParLock

  • Et specifikt udvalg af 4 og 6 lags spiralvinklet slanger til ekstreme applikationer, hvor det er nødvendigt at skrælle slangens cover inden montage. For meget store størrelser skal det inderst lag af røret også skrælles.

Læs mere om de to koncepter her. 

Slangestørrelse

En slange bliver oftest målt i indre diameter (I.D.), men der er forskel på hvilken enhed man bruger til at måle den, alt efter hvor man er.  I USA bliver I.D. målt i inches. De fleste europæiske virksomheder bruger dash, mens europæiske standarder bruger DIN – DN (diameter nominel).

Konverteringstabel for I.D. 

Konverteringstabel for indre diameter

Det er vigtigt at vælge den rette slangestørrelse, for at sikre at hydrauliksystemet kører optimalt. Når en slange skal skiftes, er det derfor vigtigt at få en ny slange, der har samme størrelse som den gamle. Slangens I.D. skal derfor måles omhyggeligt, for at få den rette slange, så den rette flowhastighed opretholdes. Hvis flowet er for langsomt, resulterer det i svag systemperformance. Er flowet derimod for højt, kan det skabe et for højt tryk, der kan give en systemskade eller lækage. 

Slangefittings 

Slangefittings er bygget op omkring 2 dele:

Indstik - Fittings består af en krop, hvor den ene ende - fittingenden, skal kobles sammen med en hydraulisk komponent, og den anden ende - indstik,  skal indsættes i slangen.

Hylse – Den ydre del af fittings sikre den mekaniske forbindelse med slangen. 

Se vores store udvalg af slanger og fittings

Parker hydraulik fittings

 

En fittings funktion er at sikre en holdbar tæthed, når den er monteret på slangen, så der ikke løber væske ud i den hydrauliske applikation. For at sikre denne tæthed bliver fittings hylse ofte krympet/presset på slangen under samlingen. 

Designet af indstik og hylser er generelt ikke standardiseret. Dette gør, at man aldrig kan vide sig sikker på, om fittings er kompatible med slanger fra andre producenter, med mindre det står oplyst, at fittings er designet ud fra internationale standarder.

Parkers fittingsserier er designet ud fra internationale standarder. Men for at undgå problemer er det en god huskeregel kun at bruge slanger og fittings fra samme producent. Vi bruger altid kun Parker slanger og fittings, når vi laver montering.

Parker tilbyder 3 forskellige typer af fittings:

  • Push-LokSpecielle indstik der kan tilkobles Push-Lok slanger uden en hylse
  • 1 piece fittings pre-krympet hylser gør montering af slanger og fittings lettere, mere effektiv og pålidelig.
  • 2 piece fittings (til ParLock slanger)Til ekstreme applikationer kræver det en metal-til-metal forbindelse.
  • 2 piece fittings (til Parkrimp slanger i størrelse -40 og-48)Til store boreapplikationer

Tryk

En hydraulikslange transmitterer hydraulisk kraft, og det er trykket, der bestemmer, hvor stor denne kraft er. Når man arbejder med en hydraulikslange, er der to slags tryk, der er interessant at vide noget om - arbejdstryk og sprængtryk.

ArbejdstrykArbejdstrykket fortæller hvilket tryk en slange er designet til at kunne holde til i en applikation, dog vil andre parameter også kunne påvirke slangens levetid. Eksempelvis temperatur.

Sprængtryk – Sprængtrykket er det tryk der statisk påføre ødelæggelse af slangen. Tekniske standarder for hydraulikslanger definerer sprængtrykket til at være lig med eller større end 4 gange af arbejdstrykket. 

Måleenhed for trykDen mest almindelige måleenhed for hydraulisk tryk rundt om i verden er MPa (Mega Pascal). I USA og Anglo-Saxon markedet er psi (pounds per square inch) officiel brugt. Mange europæiske producenter og kunder, bruger bar som en måleenhed. Det kan derfor kan være lidt forvirrende at finde rundt i. Nedenstående tabel viser hvordan du kan konvertere de forskellige trykenheder til den, der passer bedst til dig.

Konverteringstabel for tryk

konverteringstabel for tryk

For at sikre gensidig kompatibilitet arbejder producenter af hydraulisk udstyr, producenter af maskiner, og internationale standarder ud fra fastsatte trykniveauer:

internationale standarder for trykniveauer

Temperatur

Temperatur er en af de faktorer som påvirker gummislangens levetid. En høj temperatur kan nedbryde gummiet, og derved mindske slangens levetid. Yderligere kan væsken der løber i slangen, også påvirke levetiden.

En slangens maksimale temperatur referer til væskens temperatur, som vil være forskellige alt efter hvilket medie, der bliver brugt. Bruges temperatur der er tæt på den maksimale grænse i en permanent eller i en længere periode, vil dette også påvirke slangens levetid i en negativ retning. Kan denne temperatur ikke undgås, skal slangen udskiftes oftere, når den viser tegn på en nedslidning. 

En lav temperatur kan påvirke gummiens fysiske egenskaber ved at den bliver mere skrøbelig. Ved en ekstrem lav temperatur hvor slangen er bøjet kan der opstå revner på røret eller coveret i slangen. Den vil øjeblikkelig eller på længere sigt skabe en lækage. Der er ikke mange væsker der flyder ved en temperatur på under -40 °C, derfor henvises minimumstemperaturen til den omgivende temperatur.

Når man snakker om temperatur i forbindelse med valg af slange, skal der derfor identificeres to temperaturer.  1) Den omgivende temperatur, som er den temperatur, der er uden for slangen. 2) Mediets temperatur, som er den temperatur som mediet, der løber i slangen har. 

Kombinationen af høj temperatur og højt trykt reducerer slangens levetid. Det er derfor vigtigt at lave jævnlige inspektioner af slangen for at holde øje med tegn på skader, så der kan reageres inden skaden er sket.