Din guide til at vælge den rette slange

STAMP er din guide til at vælge den rigtige slange, der matcher dine behov bedst.

Alle slanger i et hydrauliksystem vil i sidste ende blive defekte. For at undgå pludseligt driftstop, er det en god ide at foretage regelmæssig eftersyn af dine hydraulikslanger, ligesom du gør med dine bildæk. Hvis du opdager det mindste, eksempelvis en beskadig eller nedslidt belægning, utætheder i monteringen, revnet eller korroderet fittings mm er det vigtigt, at du får udskiftet din slange hurtigst muligt.

STAMP

Vi gennemgår her 5 parametre, som er vigtige at kende til, når du skal have en ny slange.

Størrelse: For at undgå overophedning, tryktab eller beskadigelse af et hydrauliksystem er det vigtigt, at kende slangens indre diameter (I.D.). Diameteren skal gerne angives/måles så præcist som muligt, for at opnå en korrekt flowhastighed.

Temperatur: Det er vigtigt at kende den rigtige temperatur for at få den bedste levetid af slangen. Man skal overveje to forskellige temperaturer. 1) Eksterne temperatur – den temperatur der er udenfor slangen og 2) Mediets temperatur – den temperatur på det medie/væske der løber igennem slangen. Oftest ligger temperaturer fra -40° C til 100° C. Men hver opmærksom på, hvis din applikation eller medie er ekstrem koldt eller varmt, om det kræver en bestemt type slange.  

Besøg vores webshop

Maskine

 

Applikation: Applikationer kan være meget komplekse, og der er derfor mange parametre at tage højde for. Eksempelvis størrelse på bøjningsradius, og hvor ofte bliver slangen udsat for fuld tryk? Husk derfor at fortælle slangeværkstedet hvilken applikation, der er tale om.

Medie: Husk at tjekke hvilken form for væske dit hydrauliksystem bruger. Det er nemlig vigtigt at både slange og fitting er kompatibel med væsken, ellers kan det forårsage skader på hele systemet.

Pressure (tryk): Det er vigtigt at kende slangesamlingens- og fittings arbejdstryk. Arbejdstrykket skal være lig med eller højere end det reelle tryk i hydrauliksystemet.