Reparation af lækage del 2 - Reparation af en port-ende

I vores første blogindlæg i artikelserien ”Fejlfinding og reparation af lækage i hydrauliske og pneumatiske systemer”, blev der givet et overblik over, hvordan fejl findes, når lækage er opstået i en applikation, samt der blev gennemgået metoder til at indsnævre, de synlige årsager til lækagen. Nu er spørgsmålet bare, hvad der skal gøres for at afhjælpe problemet?
I denne artikel vil det blive gennemgået dybere, hvad lækage fra port-ender betyder, og hvad der kan gøres ved det. Når det kommer til lækage, så må man aldrig antage noget. Tid er derfor givet godt ud, til at undersøge alle de mulige årsager der er, inden lækagen bliver fikset.

I vores første artikel skitseret vi de sandsynlige årsager til en lækage, som kommer fra en port-ende.

  • Beskadiget eller manglende O-ring/tætning. (på fittings/adaptere, der har en O-ring/tætning)
  • Beskadiget fitting
  • Beskadiget port
  • Forkert drejningsmoment / forkert samling
  • Løs eller deform spændeskive
  • Rørgevind

Nu er problemet indsnævret til, at lækageproblemet er opstået ved en port-ende forbindelse. Nu er opgaven at finde ud af hvilken af ovenstående årsager, der er skyld i lækagen. Undersøg gerne alle de sandsynlige årsager, da der i nogle tilfælde, måske er mere end et problem. For at få det mest nøjagtige billede af lækagen, kan det være en god ide at skille forbindelser fra hinanden, der hvor lækagen er opstået. Husk altid at lukke systemet ned, og overhold sikkerhedsforanstaltningerne.

 

Beskadiget eller manglende O-ring eller pakning.

En beskadiget O-ring eller pakning kan se ud på mange forskellige måder. Mangler O-ringen eller pakningen helt? Hvis den er der, er den flosset? Ser den klemt eller deform ud? Husk at se godt efter, da skaden kan være meget lille. Se billede 1 for eksempler på beskadiget O-ringe.

Hvis O-ringen er beskadiget, skal den udskiftes med en ny. Når den nye O-ring installeres, er det vigtigt at udvise forsigtighed i udskiftningsprocessen, for at undgå at skade gevindet. Det anbefales at bruge en lille smule smøremiddel til at hjælpe O-ringen på plads.

 

Billede 1

 

 

Hvis O-ringen mangler, er den givetvis blevet glemt under samlingen. O-ringen kan være faldet ud under forsendelsen eller samlingen, hvilket gør, at det ikke har været en åbenlys fejl. Billede 2 viser to eksempler, hvor det er åbenlyst, at der mangler en O-ring. På den ene fitting ses det tydeligt at rillen, hvor O-ringen burde ligge i, er tom. Den anden fitting viser også tydeligt, at O-ringen mangler mod pakningsfladen. Kontakt altid din leverandør, hvis du er i tvivl om, om der mangler en O-ring eller ej.

Billede 2

 

Når en ny O-ring skal installeres, er det vigtigt at finde den rette erstatning. Bare fordi en O-ring passer, er det ikke altid den der passer bedst. Der er tre faktorer, der er vigtige at være opmærksom på, når en ny O-ring skal findes: størrelse, materiale og hårdhed (durometer).

Det er vigtigt at vælge den rette størrelse, da både en for stor eller lille O-ring ikke vil tætne optimalt. For valg af det rette materiale, er det vigtigt at vælge et materiale, der kan tåle medierne, der løber i applikationen, samt at kunne tåle den temperatur der er i applikationen. Når man snakker hårdhed (målt i shore durometer) har blødere O-ringe tendens til at blive beskadiget eller ekstruderet ud af beslaget. I de fleste tilfælde er shore 90 passende. Hvis du er i tvivl om hvilken O-ring du skal bruge, er vi altid klar til at hjælpe dig.

Du kan søge i alle Hymatiks O-ringe her

 

Beskadiget fitting

Hvordan ser en beskadiget fitting ud? Nogle skader er lette at få øje på, som store revner eller ridser.

Små skader kan ofte være svære at få øje på, og bliver derfor ofte overset. Tag de kritiske briller på, og undersøg fittingen nøje. Vær især opmærksom på tætningsfladen og gevindet. Selv den mindste lille ridse det rigtige sted, kan forhindre O-ringen eller pakningen i at tætne.

Hvis der er skader på tætningsoverfladen eller gevindet, kan det være nødvendigt at udskifte fittingen. Se billede 3 for eksempler på tætningsflader, der kræver en særlig opmærksomhed.

Billede 3

Hvis fittingen er beskadiget, skal den selvfølgelig udskiftes med en ny i god kvalitet, da skader på tætningsflader og gevind ikke kan repareres.  Fittings kan ofte få hakker eller ridser under håndtering eller opbevaring, hvis de ikke er beskyttet ordentligt. Man bør altid tjekke fittingen inden den bliver sat på en samling, for at sikre den ikke er blevet beskadiget under transport eller opbevaring. Vær også opmærksom på at fittingen ikke får skader under samlingen. For at undgå skader på fittings, er det en god ide at opbevare dem med hætter på.

 

Beskadiget port

Identifikation af skader på port-ender ligner meget de samme som ved beskadiget fitting. Kig efter ridser på pakningsoverfladen og på gevindet.

Hvis porten er beskadiget, kan den enten blive udskiftet eller blive efterbehandlet. En efterbehandling er dog en proces for dygtige fagfolk, og bør ikke udføres uden en relevant uddannelse/træning. Ligesom ved undersøgelse af en fitting, er det vigtigt at tage de kritiske briller på, når tætningsoverfladen på porten skal undersøges for hakker og ridser.

(Hvis port-enden har et rørgevind, læs sektionen længere nede).

 

Forkert samling

En korrekt samling er afgørende for en lækagefri forbindelse.

Nedenfor listes de monteringsfejl, der kan være opstået under samlingen:

  • O-ringen sidder fast i gevindet, hvilket indikerer at O-ringen ikke sad korrekt inden montering.  
  • Skåret O-ring, hvilket indikerer at O-ringen er blevet klemt under samlingen.
  • Beskadiget spændeskive på justerbar fitting, hvilket indikerer en beskadiget eller manglende O-ring, eller over-tilspænding af drejningsmoment. (Se flere detaljer i næste afsnit).
  • Lækage ved et lavt tryk, der opstår lige efter installation, og der ikke er andre problemer, indikerer et forkert monteringsmoment.

Det er også vigtigt at sikre at alle de komponenter, der skal være på fittingen, faktisk også er der. Manglende komponenter kan forårsage lækage. Sørg for at O-ring/pakning, spændeskive og møtrik, er hvor de skal være, hvis de skal være der - se billede 4.

 

Løs eller deform spændeskive

Justerbar SAE og ISO-O-ring boss (ORB) port-ende fitting bruger en backup-ring til at fastgøre O-ringen under tryk. Hvis backup-ringen ikke passer ordentligt, som man kan se på billede 5, kan det forårsage lækage eller føre til O-ring-ekstrudering under langvarigt systembrug.

Når den afmonterede fitting skal inspiceres for lækage, skal der tages et nærmere kig på backup-ringen. Er backup-ringen løs eller bevægelig på nogen måde? Er skiven deform (skiven skal være flad eller konkav, se billede 5)? Er O-ringen beskadiget på den side, der sidder tættest på backup-ringen? Hvis et af dine svar er ja, så er det backup-ringen, der er årsagen til lækage.   

Skader på en O-ring, som sidder på en justerbar fitting kan skyldes en løs eller deform backup-ring. Denne skade ligner, at der er nogle, der har spist lidt af O-ringen. Skaden kan også være et snit på oversiden af O-ringen, hvilket kan skyldes skiven. Derudover kan en deform spændeskive føre til, at O-ringen trænger sig gennem, og forårsager skade. For at sikre at dette ikke sker, er det vigtigt at følge de korrekte monteringsinstruktioner.

Guide til montering af ORFS fittings                 Guide til montering af 37° flare fitting (udkravningsfittings)

 

Et andet almindeligt problem ved justerbare port-ender, er at O-ringen bliver klemt, når møtrikken ikke er på det rigtige sted. Dette sker på grund af et blotlagt gevind under møtrikken. Dette fører til, at backup-ringen bliver deform under samlingen. Hvis dette sker, kan O-ringen ikke tætne.

Når backup-ringen skal inspiceres, må den ikke være for løs og skal sidde i den position, som man kan se på billede 5. Hvis den er løs, eller ikke sidder korrekt, kan fittingen ikke bruges. En løs backup-ring kan skyldes forskellige ting: en dårlig kvalitet, at den er blevet brugt før, over-tilspænding af drejningsmoment, eller forkert samling.

En anden ting, der er vigtig, når backup-ringen skal undersøges på en ny eller brugt fitting, er at kigge på dens form. Den skal enten være flad eller have en let konveks form, der peger mod port-enden for at den kan forsegle ordentlig. Den bør ikke have en konkav form (pegende mod fittingen). Billede 6 viser en overdreven måde af, hvad der menes med at backup-ringen er konveks ( i virkeligheden skal den ikke være så konveks).

Billede 5

 

Billede 6

 

Rør (konisk) gevind

Selvom rørgevind er tilgængelige, er de ikke et populært valg. Dette skyldes at rørgevind har en tendens til at lække, når de udsættes for højt tryk, temperaturudsving, stødbelastninger og/eller ved høje vibrationer. Lækage kan derfor skyldes mange forskellige årsager.

Typiske problemer for forbindelser med rør-gevind porte:

  • Revner i omkredsen ved roden af gevindet, ofte forårsaget af høje vibrationer eller stødbelastning.
  • Fittingen løsner sig grundet høje temperaturudsving eller ved høje vibrationer.
  • Revner i det indvendige gevind, ofte forårsaget af over-tilspænding.
  • Lækage på grund af manglende tætningsmiddel, fittingen har været brugt før eller er en dårlig gevindforbindelse.
  • Lækage grundet en forkert installation.

Når rørfittings skal undersøges for mulige skader, skal det gamle gevind være helt rengjort for snavs og taperester. Når dette er blevet gjort, er det muligt at undersøge rørfittingen for korrosion, revner, gevindskader eller se andre tegn på beskadigelse. Hvis du finder nogle af disse skader, skal fittingen kasseres.

Hvis fittingen bliver udskiftet, er det vigtigt at inspicere den nye fitting for skader – vær specielt opmærksom på skader i gevindet. For at sikre en korrekt tætning, læs producenten montagevejledning. Næsten alle rørgevind kræver en form for tætningsmiddel, for at skabe en tæt forbindelse. Vælg det rigtige tætningsmiddel for at undgå at forurene systemet.

 

Opsummering

Lækage i en applikation kan være en dyr og tidskrævende affære. Årsagen til lækage er ikke altid indlysende, og foretages der forkerte antagelser, kan lækagen hurtigt vise sig igen. Denne artikel skulle gerne have gjort det nemmere at identificere årsagen/årsagerne til lækage fra en port-ende, så skaderne kan blive fikset, og de ikke sker igen. Bare husk at der kan være flere årsager til en lækage.  

Har du problemer med lækage eller mangler du en del for at kunne reparere din lækage, så er du altid velkommen til at kontakte os, og vi vil give dig vores bedste råd og vejledning.